Julehygge i Sydgården
Det skete i de dage, at Charlotte udsendte en Invitation til alle medlemmer af Sydgårdens Venner og Sydgårdens beboere om at komme til Juleklipsdag på Sydgården søndag 7. december 2008 og dem, der havde lyst og energi kom hver fra deres sted for at mødes med hinanden og spise godt og bagefter klippe og klistre og skabe noget, de hver for sig kunne tage med sig og bruge i deres liv fremover, hvis de ville.
Det de så, har jeg taget nogle fotos af og eftersom jeg har taget mig for at affatte en beretning om begivenheden og besluttet nøje at gengive de fotos, jeg tog, vil læseren måske lære at kende, hvor hyggelig og opbyggelig en dag, det blev om ikke for andre så for mig.
Og til dem, der ikke ser så godt uden blitz er her det samme foto med lidt
mere lys på
På den tid var jeg formand for Sydgårdens Venner og betragtede Sydgården som mit andet hjem, selv om jeg for længst var fløjet fra reden eller rettere sejlet af sted som min egen Livskaptajn efter 12 spændende og svære uger på Sydgården. Og det skete, at jeg også fik den invitation og besluttede at drage op fra Jylland, fra byen Holsted til Sønderjylland, til Haderslev for at deltage efter bedste evne ud fra den ædruelighed, som er efter 3 år og 124 dage som Livskaptajn.
Ratatosk sad som sædvanlig i frontruden af bilen og vel ankommen på parkeringspladsen ved Sydgården, spurgte den høfligt, om den måtte komme med ind og være med. Det gav jeg lov til og således skete det, at Ratatosk som ses forrest i det næste foto, mødte Charlotte (til højre i billedet) og Jane for bordenden.
Vi befinder os i Sydgårdens "pejsestue" som har den brændeovn, man ser på de to første fotos. Her er det også tilladt at ryge og snakke løst og fast om alting, bare man opfører sig nogenlunde omgængeligt. Om dette ord "omgængeligt" vil jeg for min nøjeregnens skyld tilføje, at Illustreret Videnskab nr. 18/2008 skriver i en artikel, der hedder: "Personlighed kan nu måles i hjernen", at omgængelighed opstår i et neuralt netværk, spredt over flere dele af hjernen og handler om evnen til at leve sig ind i andres følelser, træffe beslutninger og huske på de erfaringer, man har med sig. Og det ville være herligt, om alle mennesker kunne glæde sig derover og ikke frygte men i stedet bestræbe sig på fred med hinanden og den jord vi alle kommer fra og vender tilbage til.
Jeg gemmer i hvert fald artiklen og grunder over den og vil nu vise, hvad jeg så gennem det digitale kamera.
Storgrupperummet efter at Charlotte har været i gang med at få rummet gjort indbydende, imødekommende og hyggeligt. De 12 der havde sagt ja til at spise, er der dækket op til og bordet længst til venstre er "klippe- klistre bordet", som efter spisningen kunne tages i anvendelse.
Charlotte havde også indrettet et "hyggehjørne". Det ses her:
Og jeg tog et foto fra en anden synsvinkel.
Charlotte synes mig en meget dygtig opbygger af et lokales indretning og hun husker at lave detaljer, som dem, der har blik for det, måske fanger. Jeg fangede det her:
og så op og tog det her:
Meget mere kunne jeg fortælle, men nu er jeg lidt træt og lader fotos tage over.
Det kan nok være, at flere end jeg beundrede den energi og roste og lovede for, at næste jul også måtte blive så smukt arrangeret som den søndag 7. december i det Herrens år 2008.
Glædelig og fredelig jul til alle
Klaus Vilhelm