Krav er en forkortelse, der står for:

Kærlighed

Respekt

Ansvar

Villighed

Ud over at være en forkortelse er krav blevet et særligt ord for visse personer, der stiller betingelser for medvirken. Ordet "krav" ses særlig at få betydning i forbindelse med arbejdernes dårlige vilkår i den begyndende storindustri, som fik sit gennembrud i England i det 19. århundrede. Dampmaskinen og andre tekniske fremskridt skabte et kæmpe behov for en masse mennesker, der gad sidde op til 16 timer og udføre et aldeles monotont og nedslidende arbejde for en løn, der ikke svarede til den fortjeneste, ejerne af maskinerne og virksomheden fik.

Disse mange mennesker fandt efterhånden sammen i et skæbne fællesskab og kaldtes proletarer og senere arbejdere. Disse gjorde oprør og stillede krav om bedre arbejdspladser og efter mange voldsomme revolutioner, oprør, terror, rebellion, demonstrationer, strejker og andre protester lykkedes det efterhånden at opnå bedre levevilkår i visse nationer.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Kommunistpartiet og andre grupperinger henter stadig deres berettigelse i den undertrykkelse, som arbejderne udsættes for, selv om det er lidt svært at finde ekstreme eksempler på denne undertrykkelse, når man nøjes med at se på en enkelt nation som Danmark, hvor jeg lever.

Krav som et ord og ikke en forkortelse, er vokset videre til at dække områder som for eksempel menneskerettighederne. Disse rettigheder blev formuleret i 1700 tallet og førte til blandt andet den store franske revolution, hvor guillotinen blev opfundet for at kunne henrette flere hurtigere, ligesom industrien senere opfandt maskiner, der kunne producere mere, hurtigere.

Krav i den forstand er mere eller mindre berettigede. I alle tilfælde meget politisk og socialt. Den højere retfærdighed er imidlertid skabt af et helt andet stof og derfor har jeg tilladt mig at vise, at ordet også er en forkortelse og hvis der så er et krav tilbage, vil det være, at hvert eneste menneske gerne må holde sig til at vise Kærlighed – Respekt – Ansvar – Villighed.

Jeg vil dog nødig være den, der stiller krav til mit medmenneske om K.R.A.V. Jeg vil gerne nøjes med at bede om det, opfordre til det og ønske mig det og håbe på det. Ved at lade være med at stille krav (betingelser) forlange, får jeg det desuden meget bedre og får frigjort energi til at gøre det, som jeg har lyst til og føler et ansvar overfor. For eksempel at være kærlig overfor mine medmennesker om det så er min egen familie eller andre familier.

Jeg stiller ikke krav hverken til mig selv eller andre eller på vegne af andre! Det gjorde jeg engang. Hver gang faldt jeg i et stort hul. Hver gang faldt jeg tilbage til noget, det var usundt for mig. Nogen kalder det vist tilbagefald.

I dag vil jeg nøjes med at snuble og det sker normalt fremadrettet og dermed på min vej mod de mål, jeg sætter mig.

Venlig hilsen

Klaus Vilhelm (1024 døgn ædru)

Tilbage til: Noget paa hjerte?