KVG 10.6.2009

Kriser er som sendt fra himmelen

Oplægsholder Sydgårdens Venners Netværksaften 8. juni 2009:

Lis Busk Andersen
Gruppeleder

Cand.mag. historie, religion og psykoterapeut.
4½-årigt uddannelsesforløb i individuel- og gruppeterapi. Er i gang med et 3-årigt uddannelsesforløb i intensiv dynamisk korttidsterapi. Lis er ædru alkoholiker.

(Hentet fra www.sydgaarden.dk hjemmesiden)
 

PERSONLIG UDVIKLING GENNEM KRISER

(nænsomt redigeret af webmaster ud fra den til ham udleverede tekst)

Hvorfor?

At ophøre med misbrug er for alle - både misbrugeren og hans/hendes nærmeste omgivelser - en krisetid.

-    Man siger farvel til den vigtigste håndteringsmåde, man har kendt og har endnu ikke lært nye måder at klare tilværelsen på.

-    Man går i behandling, fordi de måder, man har klaret sig på, har lidt skibbrud. Med andre ord, fordi man er i krise.

-    Manglen på stoffet gør i sig selv, at man bliver konfronteret med de sider hos sig selv, som man har flygtet fra i mange år. Identitetskrise, hvem er jeg egentlig?

I AA (Anonyme Alkoholikere - red.) taler man om, at man må nå sin bund, før man holder op med at drikke. Det er en anden måde at sige på, at man må opleve en personlig krise, før man er klar til at gøre noget alvorligt ved problemerne og begynde at skabe forandring.

Definition af krise:

En truende forstyrrelse i et menneskes livssituation, hvor tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder er utilstrækkelige til at forstå og psykisk beherske den aktuelle situation.

En krise kan fremkaldes af én eller flere faktorer:

  1. Voldsomme fysiske/psykiske begivenheder. For eksempel brand, naturkatastrofe, krig, død, ulykke, sygdom, konkurs, skilsmisse.

  2. Flytning, skoleskift, institutionsanbringelse.

  3. Rolleskift i forbindelse med f. eks. fødsel, arbejdstab, pensionering, skolestart.

  4. Fødsel af et handicappet barn

  5. Social skam og tab af social status f. eks. på grund af spirituskørsel, mislykket arbejdskarriere, fængsling.

  6. Samlivsproblemer som f. eks. utroskab.

  7. Legemlige udviklingsfaser.

En krise er ikke en psykisk sygdom. Tværtimod er der tale om en normal (naturlig) reaktion på en vanskelig (uløselig) situation.

I næsten alle tilfælde er krisen forbundet med et tab:

-    Tab af selvet/selvbilledet/selvopfattelsen/selvværdet.

-    Tab af status.

-    Tab af faste holdepunkter i tilværelsen.

-    Tab af stoffets betydning som bedste ven.

Det er her krisen, defineret som et "vendepunkt", kan betragtes som "sendt fra himmelen", idet krisen åbner muligheden for psykisk vækst, forudsat at krisen løses tilstrækkelig tidligt og på en tilfredsstillende måde.

Kriseforløb:

En krise kan oftest beskrives som et forløb med 4 faser:

1)    Akut fasen og chok stadiet. (Varighed normalt fra nogle timer til et par dage).

Mål:    Erkendelse af tabet/forandringen.

I fase 1 holder man virkeligheden på afstand. Man kan ikke modtage eller bearbejde indtryk. Ofte formår man at være behersket udadtil, men under overfladen er alt kaos. Der er en oplevelse af, at verden og én selv er brudt sammen, af at der ikke længere er sammenhæng og mening.

2)    Reaktions fasen. (Varighed fra uger til flere måneder).

Mål:    Forløsning af følelserne.

I fase 2 mobiliseres de psykiske forsvarsmekanismer, de psykiske reaktionsmåder, der har til opgave at mindske oplevelsen i bevidstheden om trusler og farer for jeget. Forsvarsmekanismerne kan komme til at stå i vejen for en følelsesmæssig forløsning.

3)    Bearbejdnings fasen. (Varighed op til et halvt år).

Mål:    Udvikling af nye færdigheder.

I fase 3 begynder man atter at vende sig mod fremtiden i stedet for at være totalt optaget af traumet. De symptomer og adfærdsforstyrrelser, man har haft, aftager lidt efter lidt, og gamle aktiviteter begynder at blive genoptaget.

4)    Nyorienterings fasen.

I fase 4 reinvesterer man følelsesmæssig energi. Et nyt og realistisk selvbillede dannes. Et nyt og realistisk syn på verden og andre mennesker skabes. Man kan sætte nye mål.

Værdien af kriser.

Kriser er ikke kun noget negativt, men vil ofte resultere i følelsesmæssig og psykosomatisk helbredelse, dybtgående, positive ændringer af personligheden og løsning af mange af livets problemer, hvis de forstås og udleves på rette måde og behandles som vanskelige stadier i en naturlig udviklingsproces mod større selverkendelse, selvrealisering og åndelig afklaring.

En krise er en udvikling, hvor der indtræder en afgørende forandring, et vendepunkt. Psykiske kriser indebærer en oplevelse af forladthed, selvforkastelse og/eller kaos. En krise kan opleves mere eller mindre stærk og forstyrrende for den enkelte person. Ved den stærkeste form ses sammenbrud og desorganisation af personligheden.

Problemløsnings evnerne er altså mere eller mindre sat ud af funktion. Man oplever at have "spillet fallit" (tabt). Erkendelsen af dette kan så være "den gode opgivelse".

En krise er en farlig tid, hvor man står overfor et afgørende valg mellem opgivelse og forandring. Derfor er en krise også en tid med nye muligheder. Under en krise er det selve éns  fundament, der rystes eller ikke slår til og det kan få os til at handle, søge hjælp og støtte og være villig til forsøge næsten hvad som helst.

Når de værste krise symptomer er overstået, kan det også være fristende at fortsætte i den samme skure som før krisen - indtil næste krise. Men så går det kun én vej, der ender ved  afgrunden, "den absolutte bund", selvdestruktionen/døden.

Det forunderlige er, at afgrundens nærhed ofte fremkalder en i lang tid ellers fraværende lyst til livet. Overlevelsesdriften bliver vakt. Man tager stilling til, om man vil leve og indhente det forspildte liv ved at give slip på de gamle måder at leve på og i stedet give sig hen til forandringens "magi".

I et støttende miljø og med den rette forståelse kan de vanskelige sindstilstande, der kendetegner krisen, være ekstremt gavnlige og ofte hjælpe med til kropslig og følelsesmæssig helbredelse, dybe indsigter, kreative aktiviteter og permanente personlighedsforandringer til det bedre.

Det lykkedes som sædvanlig for Lis at omsætte de skrevne ord til enkel og forståelig dansk for de deltagende pårørende, tidligere misbrugere og nuværende beboere på Sydgården. Hun brugte sig selv som eksempel og om ikke før så fra den Netværksaften forstår jeg til fulde, hvad eksemplets magt kan betyde og det er da bedre end bare at være fuld.

Klaus Vilhelm  (Ædru siden 17. maj 2005, hvor jeg frivilligt lod mig indskrive på Sydgården og her blandt andet lærte, at kriser kan være en gave fra himlen).

   Næste Netværksaften er mandag 6. juli 2009 kl. 19 i Storgrupperummet, Sydgården.

Klik her hvis du vil vide mere om Sydgårdens Venners Netværksaftener: Netværksaftener

Tilbage til SGV Forsiden