KVG 26.07.2007
Sommerfest på Sydgården
![]()
Lørdag 13. august 2011
Festen starter kl. 14:00
Sydgårdens Venner byder igen velkommen til en af de få gratis glæder i livet, nemlig den årlige sommerfest, som i år afholdes lørdag den 13. august på Sydgården.
Festen starter kl. 14:00. Der vil i år for første gang være mulighed for overnatning i forbindelse med arrangementet, så tag dit telt med. Skulle vejrguderne være udenfor pædagogisk rækkevidde, finder vi også en løsning på dette.
Der vil være forskellige aktiviteter i løbet af dagen og aftenen, både for børn og voksne. I den forbindelse vil det være fordelagtigt at medbringe skiftetøj/badetøj, der gerne må blive lidt snavset. Et par kondisko vil også være en god ting at have med. De enkelte aktiviteter afsløres på dagen, da overraskelser og det uforudsete altid giver en positiv stemning.
Der vil være basis for en rigtig hyggelig dag med mulighed for at møde tidligere medindskrevne, ligesom det selvfølgelig også er muligt at møde nye mennesker og få en hyggelig snak. Så kom glad og mød talstærkt op.
Der vil være levende musik i løbet af dagen, da Cut & Paste Band har lovet at komme og spille et par timer. I løbet af dagen serveres der kaffe og kage, aftensmad, og der vil være gang i bålet, hvor der bages snobrød og ristes pølser.
Tilmelding til arrangementet er senest 8. august 2011 pr. e-mail til Uwe: UWE01@live.dk
(Husk at skrive antal børn og voksne).
Vi ønsker alle en rigtig god sommer og håber, at festen får stor opbakning. Det er vigtigt for os alle.
Med venlig hilsen

Sydgårdens Venner